En varm velkomst

Når vi lejer huse, er det altid spændende at se, om der står en lille velkomsthilsen til os. Det er ikke noget, man kan tage for givet, men det sker faktisk ret ofte - og man bliver selvfølgelig så glad.

Af og til er det en flaske vin, mens det andre gange er en bakke, der står klar med kopper, tepotte, småkager og mælk til teen i køleskabet.

Visse steder er der ligefrem et udvalg af te og kaffe, chokolade og småkager i forskellige varianter, og fordi vi lejer hundevenlige huse, inkluderer de fleste meget betænksomt også lidt hundegodt.

I påsken sidste år boede vi i et dejligt hus i Long Melford, og det var pyntet op med påskeharer og æg i lange baner. En stor skål stod fyldt med chokoladeæg, og hvis jeg havde spist dem alle, ville jeg have været i stand til at trille ned ad den meget lange hovedgade.

I Yorkshire fik vi ligefrem en lille mail fra den private udlejer, hvor vi blev bedt om at udvælge den velkomstpakke, vi foretrak. Om vi ville have hvidt brød eller fuldkornsbrød; om vi foretrak vådmad eller tørkost til hunden; om vi foretrak den ene eller den anden type müsli osv.

Da vi kom, stod der en kurv fyldte med lækkerier – nok den flotteste velkomstkurv, vi nogensinde har fået – og ved siden af stod dåser med flere slags hjemmebagt kage. For slet ikke at snakke om en stor flaske af den lokalt pressede æblesaft.

Så kan man da kun føle sig velkommen…!

Weald & Downland museet i West Sussex

Mens de fleste museer nok mest virker tiltrækkende på gråvejrsdage, er det lige omvendt med Weald & Downland frilandsmuseum. Det er et skønt sted at tilbringe en sommerdag, og her er masser af muligheder for at tage picnickurven med og nyde frokosten med udsigt til gamle huse og landlige haver.

Over 50 meget forskellige historiske bygninger fra Sydengland er nedtaget og genopført her på museets store område. Der er både beboelseshuse, landbrugsbygninger og forskellige former for offentlige bygninger, og hver især viser de meget forskelligartede byggeteknikker og stilarter, der har været brugt gennem tiden.

Museet ligger i meget smukke omgivelser i Englands nyeste nationalpark, South Downs. I skovområdet dyrkes der hassel, så der kan høstes nødder og fremstilles hegn af de bøjelige grene, og her kan man også se, hvordan kulsvieren før i tiden brændte træ til trækul.

På museets marker dyrkes der blandt andet humle og hør, og de store trækheste hjælper til med høsten. Får går rundt og græsser, høns og gæs holder til ved husene og lodne Tamworth grise, der er en af de ældste arter, roder rundt i skoven i søgen efter spiselige sager.

Der er seks dejlige haver, der viser havedyrkningen fra begyndelsen af det 16. til slutningen af det 19. århundrede. De tidligste haver var rene brugshaver, men efterhånden begyndte man at plante blomster bare til pynt. Nogle af de ting, der blev dyrket, var solsikker og bønner, græskar og nasturtium, og blandt urter ser man hjulkrone, isop og kulsukker.

Urter blev brugt både i maden og til urtemedicin, og hvis man har lyst til at lære, hvordan man dyrker og anvender nogle af dem, kan man følge et kursus her på museet. I det hele taget tilbydes der mange forskellige kurser - historisk bagning, farvning af garn, vedligeholdelse af gamle huse, pløjning og meget andet.

Der er en god stemning på sådan et museum. En duft fra gamle dage og en stemning fra en tid, der for altid er forsvundet, men som altså kan genopleves her.