Forårstur 2026 - sidste uge/sidste hus

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle vente mig af byen Deal, der ligger på den østlige kyst i Kent - meget praktisk, hvis man skal med Eurotunnel (eller en færge) over til Frankrig. 

Vi boede i en fredelig gade med smukt istandsatte huse, og i løbet af bare fem minutter var vi nede på hovedgaden. Hver dag gik vi tur - ned til kirken, hvor hundelufterne gik tur med deres hunde på græsplænen bagved; ned ad små gader, som vi ikke kendte, men kom til at kende og - selvfølgelig - ned til strandpromenaden, hvor man kunne gå langt i begge retninger.

Supermarkederne lå også nærved, og som altid kom min rare mand hjem med indkøbsposer og bemærkningen "Hvorfor bor vi ikke HER?". Det har han nu sagt så mange steder, men der ER jo også mange gode steder, som man uden besvær kunne slå sig ned i.

Så jeg forstår ham godt, og jeg stiller også mig selv det samme spørgsmål, når jeg snakker med folk i gaderne og i butikkerne - og føler, at jeg hører til.

Herunder kan du se en lille film fra Deal - måske får du også lyst til en tur dertil?!

Forårstur 2026 - femte uge/femte hus

Det næste hus var egentlig nærmere en campingvogn end et hus – det var nemlig et af de flytbare færdighuse, som englænderne har en del af rundt omkring. De står gerne i store områder med en masse næsten ens huse – vel en engelsk udgave af vores sommerhusområder iblandet campingplads-stemning – og jeg har altid været lidt fascineret af de huse, som jeg så tit har set på udstillinger.

Det skulle prøves af! Jeg var forberedt på, at jeg nok ikke ville elske at bo i selve det tætpakkede, stort set træløse område, men heldigvis var det uden for sæsonen, så der var ikke mange mennesker.

Vores hus var virkelig fint! Der var stue og køkken ud i ét, to soveværelser, garderobe, bryggers og to badeværelser. Dertil kom den kæmpestore terrasse, hvorfra man havde udsigt til floden Avon. Så jeg nød den hverdagsluksus det var at bo i et hus, der var moderne, komfortabelt og velfungerende og så gennem fingrene med omgivelserne. Heldigvis lå vi i første række ned til floden, så udsigten fejlede ikke noget!

Og så kunne man gå ind til Stratford-upon-Avon! Det er lige som Hay en by, jeg kender og holder meget af, og efter dagens udforskning var det nemt og sjovt at tage en taxi-båd tilbage til campingområdet. 

Den sejltur kan man se på den fredfyldte video herunder... 

Forårstur 2026 - anden uge/andet hus

Hus nummer to lå i Great Malvern - hvor vi føler os allermest hjemme, fordi det var her, vi havde vores eget hus i mange år.

Det lejede hus var dog helt anderledes end vores skønne bindingsværkshus - og det lignede heller ikke på nogen måde det lille lavloftede hus i Rye. Dette hus var et etplanshus fra 80'erne, der lå helt nede for enden af vejen i en lille "cul de sac", og vi blev faktisk så glade for at være der. Det er en god ting at befinde sig i et hus, hvor man ikke hele tiden skal dukke sig for bjælker og lave døråbninger...

Der var en ganske lille have, som vores hund elskede at ligge og dase i, og huset var et fint udgangspunkt for ture i området. Blandt andet tog vi til Broadway, som vi har besøgt så mange gange i de over 35 år, vi har rejst i England, og til Croome Park, der er et fast punkt på vores program.

Du kan se en video fra skønne Broadway herunder...

Forårstur 2026 - første uge/første hus

Første uges feriehus lå midt i byen Rye. Et skønt gammelt hus i én af mine favoritbyer, som vi har besøgt mange gange før. Huset har vi også lejet før, og da vi kom sidste år, var hele byen på den anden ende og alting ændret - for vi landede midt i optagelserne til en ny "Pride and Prejudice", hvilket gav visse "udfordringer". Den vej, hvor vores hus lå, var spærret af og fyldt med heste, får og skuespillere - og vi måtte pænt vente til en pause, før vi kunne få lov til at flytte ind. 

Da vi ikke kunne køre bilen ned til huset, kom filmholdet og hjalp os med at bære tingene ind - selvfølgelig med den skjulte bagtanke at få os hurtigst muligt af vejen. Og derfor kom vi til at sidde med en kop kaffe og se på de fortsatte filmoptagelser inde fra vores egen stue...

Da filmholdet efter nogle dage var færdige med optagelser, fik vi byen for os selv - og da vi kom til Rye i år, var alt, som det plejede at være og sådan, som jeg bedst kan lide det...

Du kan se en video fra skønne Rye herunder: 

Forårstur til England 2026

Syv meget forskellige huse havde jeg lejet til vores forårstur - og nogle af dem var jeg ret spændt på, fordi de var en smule "alternative". Men til gengæld lå de i eller ved byer og steder, som vi gerne ville besøge eller genbesøge.

På billederne er det øverst til venstre et hus i Nordwales og til højre Stratford-upon-Avon. I mellemrækken er det hvide hus beliggende i Sandwich, derefter udsigten fra et hus nær Hay-on-Wye og til sidst huset i Hambleden. Nederst er det Great Malvern-huset til venstre og til højre det lille hus i Rye, hvor vi også var sidste år.

I de følgende indlæg vil jeg fortælle lidt mere om de respektive steder og deres omgivelser, og hvis du selv skulle få lyst til at leje ét af de pågældende huse, er du velkommen til at kontakte mig for mere info... 

(Kontaktformular nederst på siden her)

Om at leje huse i England - del 2

Når man sidder en mørk vinteraften og ser på online brochurer over alle de dejlige steder, man kan leje i Storbritannien, er det nemt at glemme fornuften og lade sig forføre af de skønne fotos.

Men vi har efterhånden lært, at de smukke, gamle huse med flere hundrede år på bagen ikke altid er behagelige at bo i – ofte er de indrettet i gammel stil med tidstypiske møbler, der ikke er til at holde ud at sidde i. Der kan meget vel kan være vind og skæve trapper med høje trin - for ikke at tale om lave døråbninger og lofter med bjælker, der bare venter på, at man går ind i dem. Det er noget med at huske at dukke sig… hele tiden!

Gamle huse med bjælker har også tit en bestand af hjemmeboende edderkopper, der elsker at bo den slags steder, og hvis der er en sprække under indgangsdøren (hvad der ofte er), betyder det fri adgang for mus, som man så også kommer til at dele huset med.

Jeg har efterhånden ikke det store problem med diverse indendørs fauna, og jeg har mere end én gang taget bad med en interesseret mus, men hvis man ikke finder det helt så tillokkende, så er det netop den slags, man skal tænke over, når man lejer.

I den seneste ferieperiode har vi selv – med få undtagelser - foretrukket huse, der er étplans, fra 70’erne eller 80’erne og ganske almindelige. Til gengæld er de praktiske at bo i, har gode møbler at sidde i… og så er de nøje valgt efter afstanden til det, vi gerne vil se.

Når det er sagt, så falder jeg sikkert for flere af de gamle huse en anden gang... for yndige ser de jo ud ;-) 

Om at leje huse i England - del 1

At leje hus i England er noget ganske andet end at leje sommerhus i Danmark. Først og fremmest fordi et dansk sommerhus som regel ligger i et sommerhusområde, og det gør et engelsk hus ikke; det kan ligge alle mulige steder og have mange forskellige udformninger.

Det er altid så spændende at se, hvad man egentlig har lejet, for billeder kan jo som bekendt snyde en del. Ofte bliver vi begejstrede for vores nye "bolig", mens begejstringen af og til kan ligge på et lille sted - i hvert fald de første par timer. For inden længe har vi indrettet os, sådan som vi synes, det skal være...

For nylig lejede vi et hus i Peak District, og mens det lå så fint og havde den dejligste udsigt, så var det fyldt til bristepunktet med nips og glaspynt. Jeg så i ånden, at vi ville vælte flere af dem, hver gang vi skulle trække gardiner for eller rullegardiner ned, og at den løst opsatte hylde på badeværelsesdøren ville falde ned for et godt ord.

Så jeg fandt et par tomme skabe, hvor det meste blev sat ind. Bagefter kom turen til køkkenet, hvor en stor skål til frugt var så fin på køkkenbordet - der behøvede ikke at stå tonsvis af kogebøger, der tydeligvis ikke have været brugt i årevis. Efter en time var der plads og overblik; køkkenborde var vasket af, og køkkengulvet havde fået en overhaling med rent vand, så sæberester ikke længere fungerede som lim og fik vores sko til at sige sjove lyde, når vi gik. 

Da vi satte os til rette med en kop frisklavet kaffe, var alt, som det skulle være. Og selvfølgelig kom vi til at elske at bo der - endda i en sådan grad, at vi snakker om at leje det igen på et tidspunkt. 

En sød by i Yorkshire Dales

Yorkshire er først og fremmest kendt for den dejlige natur, men de mange søde småbyer er absolut også værd at se. Nogle af dem har herlige navne som Thornton-le-Dale og Hutton-le-Hole, og disse byer er meget charmerende. Selv har jeg for nylig boet en uge i Burnsall, der ligger så smukt i nationalparken Yorkshire Dales. 

Hvis man er vant til storbyen, kan det være en ret speciel oplevelse at tilbringe en ferie i en af de engelske småbyer. Der er hverken teatre eller biografer, men der er næsten altid en pub, hvor man kan komme i snak med de lokale, og der er helt sikkert en bænk, hvor man kan sidde og falde i staver.

 Og så er de små byer dejlige udgangspunkter for skønne traveture ud i Yorkshires landskaber. Man behøver ikke så mange forberedelser, for man skal såmænd bare gå rundt om kirken eller bag om pubben - så er man langt ude på landet.

En varm velkomst

Når vi lejer huse, er det altid spændende at se, om der står en lille velkomsthilsen til os. Det er ikke noget, man kan tage for givet, men det sker faktisk ret ofte - og man bliver selvfølgelig så glad.

Af og til er det en flaske vin, mens det andre gange er en bakke, der står klar med kopper, tepotte, småkager og mælk til teen i køleskabet.

Visse steder er der ligefrem et udvalg af te og kaffe, chokolade og småkager i forskellige varianter, og fordi vi lejer hundevenlige huse, inkluderer de fleste meget betænksomt også lidt hundegodt.

I påsken sidste år boede vi i et dejligt hus i Long Melford, og det var pyntet op med påskeharer og æg i lange baner. En stor skål stod fyldt med chokoladeæg, og hvis jeg havde spist dem alle, ville jeg have været i stand til at trille ned ad den meget lange hovedgade.

I Yorkshire fik vi ligefrem en lille mail fra den private udlejer, hvor vi blev bedt om at udvælge den velkomstpakke, vi foretrak. Om vi ville have hvidt brød eller fuldkornsbrød; om vi foretrak vådmad eller tørkost til hunden; om vi foretrak den ene eller den anden type müsli osv.

Da vi kom, stod der en kurv fyldte med lækkerier – nok den flotteste velkomstkurv, vi nogensinde har fået – og ved siden af stod dåser med flere slags hjemmebagt kage. For slet ikke at snakke om en stor flaske af den lokalt pressede æblesaft.

Så kan man da kun føle sig velkommen…!

Weald & Downland museet i West Sussex

Mens de fleste museer nok mest virker tiltrækkende på gråvejrsdage, er det lige omvendt med Weald & Downland frilandsmuseum. Det er et skønt sted at tilbringe en sommerdag, og her er masser af muligheder for at tage picnickurven med og nyde frokosten med udsigt til gamle huse og landlige haver.

Over 50 meget forskellige historiske bygninger fra Sydengland er nedtaget og genopført her på museets store område. Der er både beboelseshuse, landbrugsbygninger og forskellige former for offentlige bygninger, og hver især viser de meget forskelligartede byggeteknikker og stilarter, der har været brugt gennem tiden.

Museet ligger i meget smukke omgivelser i Englands nyeste nationalpark, South Downs. I skovområdet dyrkes der hassel, så der kan høstes nødder og fremstilles hegn af de bøjelige grene, og her kan man også se, hvordan kulsvieren før i tiden brændte træ til trækul.

På museets marker dyrkes der blandt andet humle og hør, og de store trækheste hjælper til med høsten. Får går rundt og græsser, høns og gæs holder til ved husene og lodne Tamworth grise, der er en af de ældste arter, roder rundt i skoven i søgen efter spiselige sager.

Der er seks dejlige haver, der viser havedyrkningen fra begyndelsen af det 16. til slutningen af det 19. århundrede. De tidligste haver var rene brugshaver, men efterhånden begyndte man at plante blomster bare til pynt. Nogle af de ting, der blev dyrket, var solsikker og bønner, græskar og nasturtium, og blandt urter ser man hjulkrone, isop og kulsukker.

Urter blev brugt både i maden og til urtemedicin, og hvis man har lyst til at lære, hvordan man dyrker og anvender nogle af dem, kan man følge et kursus her på museet. I det hele taget tilbydes der mange forskellige kurser - historisk bagning, farvning af garn, vedligeholdelse af gamle huse, pløjning og meget andet.

Der er en god stemning på sådan et museum. En duft fra gamle dage og en stemning fra en tid, der for altid er forsvundet, men som altså kan genopleves her.